Projektkoordinator_600x600

Er du vores nye
Koordinator / Projektleder?

Momentum-Design og SkilteCentret i Viborg

Har du overblik, er du omstillingsparat, og kan du få planlægning af tid og resurser til at gå op i en højere enhed som bindeled mellem salg, produktion og kunden? Så er det måske dig, vi leder efter!

Projektkoordinator_600x600

Unikke løsninger!

Hos Momentum-Design og SkilteCentret skaber vi unikke løsninger indenfor design og visuel kommunikation, der styrker vores kunders brands.

Visuel indretning af kontormiljøer, mødelokaler og domiciler – og wayfinding i og omkring dem er vores speciale.

Vi er et dynamisk hus, hvor to dage sjældent er ens, og hvor vi udfører mange sideløbende projekter.

Til at styre samtlige opgaver godt gennem huset og ud til kunderne, har vi en afdeling med dygtige Koordinatorer/projektledere og salgssupportere – og de mangler endnu en kollega til teamet.

Momentum_03

Din arbejdsdag:

Når salgsteamet overdrager et projekt, tager du over, og styrer det sikkert i mål i tæt samarbejde med vores designere, produktion, montører og kunden.

Din rolle i teamet er at:

  • være i direkte kontakt (både telefonisk, skriftligt og personligt) med kunder
  • booke både interne og eksterne montører til projekter
  • sørge for at dine opgaver og projekter koordineres og produceres inden for deadline
  • indhente priser og forhandle med eksterne samarbejdspartnere
  • kalkulere og opsætte tilbud på projekter
  • klargøre afsluttede projekter til fakturering
Wayfinding_odeon2
Wayfing_odeon

Om dig:

Du er vant til at samarbejde med sælgere/salgsafdeling, samtidigt med at du har erfaring med planlægning/koordinering, kalkulation, indkøb, og at du er dreven bruger af Excel. Har du kendskab til vores branche, er det en fordel - men ikke et krav.

Din primære base vil være i vores domicil i Viborg, men du har også mulighed for at arbejde fra vores nye kontor i Aarhus, som åbner meget snart.

Der skal forventes enkelte dage ude af huset til kunde- eller leverandørbesøg.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et hus, hvor humøret er højt, og hvor dine kommende 45 kollegaer hver dag sætter en ære i at skabe resultater i et stærkt samarbejde med hinanden og dig.

Mia5

Dét siger din kommende kollega:

”Vi har mange forskellige projekter og opgaver i huset, der gør hverdagen spændende og udfordrende i forhold til at få alle enderne til mødes og nå godt i mål.”

Mia Nielsen, Koordinator / Projektleder

wf7

Kan du genkende dig selv i ovenstående?

Fantastisk! Så send endelig din ansøgning til Henrik Damsgaard på hd@skiltecentret.dk hurtigst muligt.

Mærk din ansøgning ”Koordinator / Projektleder”, men vent ikke for længe. Vi vil meget gerne have fundet frem til dig hurtigst muligt. Vi kalder af samme grund løbende til samtale og ansætter, når vi finder den rigtige.

WF1

Om os:

Hos Momentum-Design skaber vi løsninger fra idé til færdigt produkt inden for design og visuel kommunikation. Vi har et fantastisk team samlet under ét tag på Vestermarksvej i Viborg.

Designere, arkitekter, produktion og montører løser på tværs af alle afdelinger hver dag projekter for en bred vifte af både nationale og internationale kunder.

Når vores designere og arkitekter hos Momentum-Design har lagt sidste hånd på et projekt, flytter vores produktion og montører i SkilteCentret det fra skitse til implementeret.

Se mere på momentum-design.dk og skiltecentret.dk