icon_600x600_grafik

Vi søger en Art Director / Designer

Har du øje for visuel indretning og wayfinding i domiciler, uddannelsesinstitutioner, hospitaler, butikker mm., og kan du bringe kundens identitet ind i dine idéer?

Så er det måske dig, vi søger til vores grafiske designafdeling i Viborg!

Vi søger nemlig endnu en kollega, der kan bidrage til den kreative udvikling af grafiske design- og wayfindingløsninger til vores kunder.

icon_600x600_grafik

Om jobbet:

Du bliver en del af en stærk grafisk afdeling bestående af både AD'ere, arkitekter og grafikere, der er gode til at bruge hinanden som sparringspartnere.

Her udarbejder du visuelle oplæg og koncepter til projekter lignende dem, du kan finde her.

Fra første møde med kunderne, sætter du dig ind i deres ønsker og behov, og bruger din kreativitet og grafiske viden til at forme løsninger til projekterne.

Det kan være opgaver som visuelle indretninger af domiciler og kontormiljøer, wayfinding-projekter og mindre designopgaver.

Momentum_03

Om dig:

Du har en god forståelse for kunders ønsker og behov, og forstår at omsætte dem til visuelle koncepter. Du er skarp i oplevelsen af forskellige rum og deres funktioner, og brænder for at de visuelt indrettes på den mest hensigtsmæssige måde.

Du brænder for grafisk design, og er god til at tænke et projekt i mål fra første møde med kunden til endeligt konceptoplæg.

Vi forestiller os, at du:

  • er stærk i koblingen mellem arkitektur, rum og grafisk design
  • har en god evne til at bringe kundens identitet ind i dine idéer
  • er stilsikker og kan argumentere for dine valg
  • har bred erfaring i Adobe-pakken særligt Photoshop, Illustrator og InDesign
Wayfinding_odeon2
Wayfing_odeon

Om dine nye kollegaer:

Momentum Design har base i Viborg, men udfører løsninger til hele Danmark.

Hos os har vi design og produktion samlet under ét tag, hvilket giver os flere fordele når vi udarbejder løsninger, da vi kan tage højde for alle processer i opgaven – fra start til slut.

Vi har et hus med 45 gode kollegaer, der er eksperter i hver deres område – lige fra design og grafisk opsætning til print, foliering, produktion og montage. I alle projekter bruger vi hinandens viden, så design og implementering altid er tænkt helt til ende – en unik fordel i vores branche, som samtidig sætter store krav til den endelige løsning.

Har du kendskab til de forskellige materialers styrker inden for grafiske løsninger som fx kork, filt, folie og akryl er det derfor en fordel – ellers lærer vi dig dem!

wf7

Er det dig, vi leder efter?

…eller har du spørgmål?

Så kontakt endelig Joakim Olsen, der ligesom dig også er Art Director.

Du kan fange ham på: jho@momentum-design.dk eller 7870 6671.