Liv og kreativitet på væggene
bidrager til det gode studieliv
I Aarhus Centrum ligger det nybyggede Godsbanekollegiet, hvor vi har udført wayfinding, skiltning og visuelt koncept. Kollegiet ligger på byens gamle godsbaneområde, hvortil den visuelle indretning har flere referencer.
Ved ankomsten træder besøgende ind på “Study Street”, der forbinder alle fællesområderne. Herfra er der bl.a. adgang til studielokale, opholdsrum og køkken. På glasruder er diskretionsfolien udført som togbanens forbindelseslinjer – både i en let version ved køkkenområdet og i en mere dækkende version ved studieområderne.
I studielokalerne er der monteret megagrafik på væggene i form af en stor notesblok. Der er påført whiteboard-laminat, så de studerende kan inddrage væggene i deres arbejde og skrive på dem.
I et opholdsrum er der skabt en optisk illusion af, at rummet forlænges ind i en togvogn. I et andet opholdsrum er der monteret print af træstammer på væggene og en “trækrone” i loftet, der er monteret for at skjule et ventilationsanlæg.
Kollegiet råder også over et fitnessrum, hvor motiverende tekster i filt er opsat på de rå betonvægge. I vaskeriet er der opsat megagrafik i bobler med humoristiske tekster.
Et spændende projekt, hvor den visuelle indretning bringer historie og sjæl ind i de nybyggede lokaler.










Åhuset
Midt i Aalborg ligger det nybyggede lejlighedskompleks, Åhuset, hvortil vi har udformet visuel indretning og wayfinding. I samarbejde med Aalborg Stadsarkiv er gamle bykort og historiske billeder fra byen blevet udvalgt. Materialet er printet på filt, der med sin lidt grove struktur bidrager til den historiske stemning på billederne, der …
Godsbanekollegiet
I Aarhus Centrum ligger det nybyggede Godsbanekollegiet, hvor vi har udført wayfinding, skiltning og visuelt koncept. Kollegiet ligger på byens gamle godsbaneområde, hvortil den visuelle indretning har flere referencer. Ved ankomsten træder besøgende ind på “Study Street”, der forbinder alle fællesområderne. Herfra er der bl.a. adgang til studielokale, opholdsrum og …
Elcon
ELCON er en installatørvirksomhed med afdelinger i hele landet. Med afsæt i deres nye brandmanual har vi formet wayfinding og ekstern skiltning omkring deres domicil i Brabrand. Indvendigt har vi udformet visuel indretning med rød tråd til bygningens materielle udtryk. Den interne wayfindings pictogramserie er skabt i et minimalistisk udtryk …