Musikhistorien vækkes til live på væggene
Tinghallen i Viborg er byens kulturelle epicenter med både messer, arrangementer, shows og koncerter. Momentum har udarbejdet og leveret komplet wayfinding og visuelt koncept med hyldest til både nationale og internationale kunstnere.
Byggeriet er nyrenoveret, lyst og moderne og som kontrast, er det visuelle koncept udformet med rustikke undertoner. Vægdekorationerne er inspireret af de klassiske reklamesøjler med flere lag plakater. Tapetet er derfor udført med illusionen af, at der flere steder er revet hul i materialet, hvilket er blevet brugt til at fremhæve enten sangtekster, billeder eller personer.
Foruden den store sal råder Tinghallen også over restaurant og barer. I “Bowie Bar” kan gæster betragte tekster og akkorder, der springer frem på væggene. Derudover kan en plade produceret i XL-format nærstuderes sammen med resten af den farvefulde supergrafik.
Rundt om hjørnet ligger indgangsområdet til Tinghallens “Piano Man Restaurant”. Her pryder tekst og akkompagnementet væggen i flot samspil med logo udført i udskåret messing.
Forsættes der op på første sal, kommer man til “Upstairs Bar”, hvor væggene ligeledes er prydet med milesten fra musikhistorien. Baren ligger op ad den store sal, hvorfor der flere steder er revet et “grafisk hul” i tapetet med illusionen af, at man ser ind til publikummet.
Bygningen ligger i forbindelse med både hotel, konferencelokaler, bowlingcenter og et spillested. En overskulelig wayfinding er derfor blevet udarbejdet, der bidrager til det rustikke koncept med væg- og nedhængsskilte udformet som stålbjælker i samme stil, som er brugt ved opførelsen af bygningen.
Et veludført projekt, med så mange detaljer, at man umuligt kan fange dem alle ved blot ét besøg.







Woods
Woods driver gennemtænkte kontorhoteller og kontorlejemål med lokaler til virksomheder i alle størrelser – fra start-ups til etablerede. Til den imponerende bygning Augusthus i København har vi udformet wayfinding – bl.a. med niveauer i supergrafik placeret på elevatortårnets rå beton. Til kontorer og mødelokaler op gennem bygningen har vi udformet glasgrafik …
Stock Group
Stock Group er totalleverandør af varer inde for food, nearfood og nonfood. Virksomheden har i 2023 bygget nyt domicil i Vejle, hvortil vi har udformet wayfinding og visuel indretning. Til kontorer og mødelokaler, har vi udført glasgrafik og diskretionsfolie. Løsningerne er lavet med folie på både forside og bagside af …
BEWI
BEWI er international leverandør af emballage, komponenter og isoleringsløsninger til en bred række af brancher. Til deres afdeling i Hobro og Holbæk har vi hjulpet med implementering af deres brand og visuelle identitet i bygningen. Værdier og statements i filt er opført på vægge, ligesom fotostater skaber liv og stemning …